Dagligdagen

Læs hvordan dagligdagen er tilrettelagt i institutionen, fra vi åbner om morgenen, til vi lukker om eftermiddagen.

Kl. 06.30 åbner Børnehuset Skovdalen. Der er morgenmad i alrummet for de børn, der er her inden kl. 07.15.

Efter morgenmaden går børnene ind på stuerne, hvor de leger, synger, læser historie eller spiller spil.

Ca. kl. 08.30 får børnene tilbudt frugt og evt. brød til de mindste.

Om formiddagen er der forskellige aktiviteter inde eller ude. Det kan både være spontane og planlagte aktiviteter. Vi deler ofte børnene op i mindre grupper. Vi lægger information om aktiviteterne i Aula.

Vi spiser frokost ca. kl. 10.45 i vuggestuen og kl. 11.00 i børnehaven.

Efter frokosten sover de børn, der har behov for det. De børn der ikke sover til middag, er på legepladsen.

Ca. kl. 14.00 spiser børnehavebørnene eftermiddagsmad. Vuggestuebørnene spiser eftermiddagsmad i alrummet, efterhånden som de vågner. Herefter leger børnene enten på legepladsen eller indenfor på stuerne og i alrummet.

Sidst på dagen samler vi de børn, der ikke er blevet hentet endnu, og rydder op.